Denne side vil løbende blive suppleret med nyttig information omkring revision, aktuel lovgivning og driftsøkonomi.
Lovlige svinkeærinder, når du kører i en gulpladebil
Af Lars Jacobsen , lar@bdo.dk
Du må gerne køre dit barn i børnehave i morgen, og du må også gerne køre forbi Netto eller et andet supermarked på vej hjem, hvis bare
begge steder ligger tæt på din almindelige kørselsrute, og firmaet tillader, at du gør det.
Biler på gule plader må som udgangspunkt kun bruges til erhvervsmæssig kørsel. Køres der privat i sådanne biler, udløser det ikke bare
firmabilbeskatning hos chaufføren, men også en momsregning til firmaet. I begge tilfælde ofte mindst tre år tilbage i tid.
Der findes imidlertid en vigtig undtagelse for såkaldte specialkøretøjer. Det vil sige værksteds- og andre kassevogne mv., der på grund af et
arbejdsmæssigt behov er indrettet med fastmonterede hylder i varerummet og som anvendes til transport af værktøj og/eller materialer og som
har en tilladt totalvægt på ikke over fire ton.
Sådanne biler – men ikke andre biler på gule plader – kan helt lovligt anvendes af firmaets medarbejdere til kørsel mellem hjem og arbejde, og
de må tilmed gerne køre private svinkeærinder i bilen, hvis bare denne kørsel ikke overstiger 1.000 km på årsbasis og i øvrigt sker i tilknytning til
kørslen mellem hjemmet og arbejdet. Der kræves ikke kørselsregnskab eller anden form for registrering af svinkeærinderne.
Langtidsparkering af firmabiler
I et nyligt svar til Folketingets skatte- og afgiftsudvalg har skatteministeren redegjort nærmere for reglen om svinkeærinder. Af svaret fremgår, at
der ved svinkeærinder i første række tænkes på de situationer, hvor en håndværker på vej til eller fra arbejde afleverer/henter et eller flere børn
ved en daginstitution/skole, eller kører forbi et supermarked på vej hjem for at handle ind.
Sådan kørsel er altså lovlig, hvis den ikke overstiger 1.000 km om året. Svinkeærinder, hvor den normale kørselsrute ikke afviges med over 200
meter, medregnes slet ikke.
Med hensyn til længerevarende parkering på ruten mellem hjem og arbejde oplyser ministeren, at der ikke er noget i vejen for, at der på en
sådan tur gøres et længere ophold – fx fem timer – af privat karakter, hvor firmabilen imens står parkeret enten hos arbejdsgiveren eller på et
sted på ruten.
Der er dermed intet til hinder for, at en medarbejder kan lade firmabilen stå hos arbejdsgiveren eller et andet sted på ruten efter arbejdstid, hvis
han eller hun skal til koncert eller til en fodboldkamp, og først henter bilen, når denne er slut. Medarbejderen vil efter vores vurdering også
kunne køre i firmabilen direkte til selve koncertstedet eller til fodboldklubben, hvis det sker på vej hjem, og afvigelsen fra den normale rute ikke
er stor, og den samlede svinkeærinde-kørsel stadig holder sig under 1.000 km på årsbasis.
DEPECHEN nr. 8
17. april 2019
Kæmpe arbejde med registrering af varebiler
Af Pernille Rise, prt@bdo.dk
Selvom det kun er varebiler, som anvendes til kurérkørsel, der fra 1. juli 2019 bliver omfattet af godskørselsloven, så skal alle landets
virksomhedsejede varebiler med en tilladt totalvægt på 2.000 – 3.500 kg nu omregistreres.
Der findes angiveligt i underkanten af 225.000 virksomhedsejede varebiler i Danmark med en tilladt totalvægt på 2.000 – 3.500 kg. Heraf
anvendes formentlig lige under 12.000 til godskørsel for fremmed regning (kurérkørsel mv.).
Fra 1. juli 2019 skal indehavere af sådanne transportvirksomheder – varebilsvognmænd – have en særlig varebilstilladelse, og både
vognmændene og deres chauffører skal fra samme tidspunkt have bestået en særlig uddannelse.
Selvom de nye regler kun gælder for en meget lille del af varebilerne, så skal alle varebiler indenfor vægtgrænsen omregistreres inden 1. juli
2019. Også de mange varebiler, som anvendes til firmakørsel.
Varebiler, der anvendes til firmakørsel
Firmakørsel er først og fremmest transport af gods, som tilhører den virksomhed, der er registreret som bruger af varebilen. Der er dog også tale
om firmakørsel, når der er tale om gods, som virksomheden lejer, låner, udlåner eller er i besiddelse af med henblik på fx køb, salg eller
reparation.
Varebiler, der tilhører håndværks- og byggevirksomheder, og som bruges til transport af materialer og værktøj, anvendes dermed til firmakørsel.
Det samme gælder de varebiler, som restaurations- og cateringvirksomheder anvender til udbringning af mad mv. samt øvrige virksomheders
varebiler, der anvendes til udbringning af varer og/eller til afhentning af materialer mv.
Alle sådanne biler skal nu omregistreres i motorregistret, og den nye registreringsattest skal medbringes under kørsel i bilen og efter anmodning
forevises til politiet. Foretages registreringen ikke, vil kørslen blive betragtet som godskørsel for fremmed regning og kan i værste fald medføre
bøde og inddragelse af nummerplade.
Registreringen kan rent praktisk foretages via dette link til motorregistret.dk, hvor man under ”Registrering og Rediger tilladelse” skal indtaste
bilens registreringsnummer og under ”Dispensationer og tilladelser” tilføje ”Firmakørsel”.
Varebiler, der anvendes til godskørsel
De nye regler omfatter som nævnt varebiler med en tilladt totalvægt på 2.000 – 3.500 kg og som fragter gods med en samlet vægt på over 11 kg
pr. stykgods. På disse biler skal firmaets navn og CVR-nr. være påført med 10 cm høje bogstaver mod normalt 3 cm.
En varebil, der anvendes til sådan transport, skal registreres hertil, og vognmanden skal have en varebilstilladelse, hvorunder bilen skal være
registreret. En sådan tilladelse koster 1.400 kr. og gælder i 10 år. Udstedelse af tilladelsen forudsætter blandt andet, at vognmanden har
gennemført og bestået en særlig uddannelse – medmindre betingelserne for fritagelse herfor er opfyldt – og at denne har en egenkapital på
mindst 13.500 kr. og ikke har gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.
Chauffører i sådanne varebiler skal senest den 1. juli 2019 have gennemført en særlig chaufføruddannelse. Et uddannelsesbevis koster 340 kr. og
er gældende i fem år.
DEPECHEN nr. 8
3. april 2019
Det betyder udsættelsen af de nye ejendomsvurderinger
For langt de fleste boligejere bliver udsættelsen af de nye ejendomsvurderinger en win-win-situation. Det gælder også dem, der skal have penge tilbage, selvom de nok kommer til at vente lidt længere på dem.
Af Stefan Bjerregaard, sbs@bdo.dk
Regeringen har besluttet, at de nye ejendomsvurderinger skal udsendes i etaper i løbet af 2019 – startende i 2. kvartal – i stedet for i ét hug i 1. kvartal af 2019, hvilket tidligere var planen. Den successive udsendelse skyldes ifølge en pressemeddelelse fra skatteministeren et ønske om at kunne give en bedre betjening til de mange boligejere, som forventes at henvende sig til SKAT, når de modtager deres nye vurdering.
Som en konsekvens af den successive og senere udsendelse af de nye vurderinger forlænges anvendelsen af de nuværende vurderinger samtidig med ét år. De nye vurderinger lægges derfor først til grund ved beregning af ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift således:
- Ejendomsværdiskat for 2019
- Grundskyld
- Ejerboliger for 2020
- Erhvervsejendomme for 2021
- Dækningsafgift (erhvervsejendomme) for 2021
DEPECHEN nr. 12
13. juni 2018
Landsskatteretten stopper SKAT i sag om skattefrie godtgørelser
Landsskatteretten har i en usædvanlig kendelse givet et vognmandsfirma medhold i, at SKAT ikke kunne kræve beskatning af alle de udbetalte skattefrie godtgørelser alene på grund af bagatelagtige fejl hos firmaet.
Af Lars Jacobsen, lar@bdo.dk
En virksomhed må kun udbetale skattefrie godtgørelser – kørepenge og diæter – til sine ansatte, hvis virksomheden fører kontrol med, at de oplysninger, som medarbejderne afgiver til brug for udbetalingen, er korrekte.
Foretages en sådan kontrol ikke, bliver de udbetalte godtgørelser anset for skattepligtige. Ikke bare den konkrete udbetaling og ikke bare til den konkrete medarbejder, men som udgangspunkt samtlige udbetalinger til samtlige medarbejdere.
Nu har Landsskatteretten imidlertid trukket en streg i sandet og fastslået, at SKAT ikke kan kræve beskatning af samtlige udbetalte godtgørelser, hvis de begåede fejl kun er af bagatelagtig karakter.
Læs mere, klik her: https://www.bdo.dk/da-dk/faglig-info/depechen/depechen-artikler-2018/landsskatteretten-stopper-skat-i-sag-om-skattefrie-godtgoerelser?SNSubscribed=true&utm_campaign=unspecified&utm_content=unspecified&utm_medium=email&utm_source=apsis